Betingelser for salg,
levering og betaling
1.
Priser: De i
kataloget anførte priser gælder for henholdsvis 1-5 stk. / 6 stk. og derover.
Priserne er orienterende ekskl. moms og forsendelsesomkostninger. Ifølge købelovens bestemmelser er salg til
private derfor ikke tilladt. Tilbuds gyldighed er 30 dage. Der tages
forbehold for trykfejl samt pris- og kursændringer. Bemærk: Der afviges på
nogle punkter fra købeloven.
2.
Varer: Varedata
er de i vores katalog oplyste. Vi retter data ved afprøvning og står ikke inde
for data anført af leverandører i manualer og lign. Seneste opdateringer findes
i onlinekataloget på www.danbit.dk. Ved kompatibilitetsproblemer henledes
opmærksomheden på, at visse mærkevareproducenter
benytter deres egne standarder, der ikke altid er umiddelbart kompatible med de
generelt benyttede standarder. Vi tager derfor forbehold for manglende
kompatibilitet, der skyldes sådanne mærkevarespecifikke standarder. For varer
med driver til Linux, tages forbehold for versionsforskelle. Linux drivere
supporteres ikke.
3.
Ændringer: Vi
forbeholder os ret til uden varsel at foretage ændringer i data,
konstruktioner, mål og betegnelser – især ændringer som må anses som
forbedringer.
4.
Leveringstid: Vi ekspederer normalt ordrer
inden for 1-2 arbejdsdage. Levering sker ab lager i
Køge, medmindre andet er aftalt. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i
leveringssituationen på tidspunktet for ordremodtagelsen. Leveringstiden regnes
fra endelig afklaring af tekniske detaljer. Den i tilbudet anførte leveringstid
er at regne fra datoen på vor skriftlige ordrebekræftelse. Ligeledes tages der
forbehold for leveringsvanskeligheder som følge af strejke, lockout og andre
forhold, der er uden for vores indflydelse. I tilfælde af forsinkelse har DANBIT ikke ansvar for indirekte tab,
eksempelvis tabt fortjeneste, driftstab, følgeskader eller -omkostninger.
5.
Annullering og returnering: Annullering af ordrer og returnering af varer kan kun
finde sted efter forudgående skriftlig aftale. Eventuelle returvarer krediteres
normalt med 75% af fakturaprisen – medmindre andet er anført på fakturaen.
Ekspeditionsgebyr krediteres ikke. Kun ubeskadigede varer i intakt
originalemballage inkl. manualer m.m. kan returneres. Kreditnotaer gælder som
tilgodebevis. Varer, som hjemtages specielt, kan ikke returneres. Disse
defineres som varer, der ikke vises i det gældende katalog eller som ved ordreafgivelse
er oplyst som normalt ikke på lager. Software tages aldrig retur. Er der tvivl
om en vares funktionsdygtighed afprøver vi den gerne inden købet i den aktuelle
opstilling (pc) uden beregning – på vor
adresse. Bemærk: ved returnering af varer fra Norge, hvor fragten forventes
dækket af DANBIT, skal DANBIT kontaktes inden afsendelse for aftale af
forsendelsesmetode.
6.
Reklamation:
Reklamation over mangler og synlige fejl må ske inden 8 dage efter ordrens
fuldførelse (dvs. efter levering eller driftklarmelding fra os). Returnering
skal ske senest 2 uger fra leveringsdagen.
7.
Levering og forsendelse: Såfremt intet andet er aftalt, leveres varerne efter
vores bedste skøn. Ekspeditionsgebyret udgør kr. 95,- ekskl. moms pr. leverance
i Danmark, kr. 300,- til Grønland og
Færøerne og kr. 190,- for norske kunder. Levering sker i Danmark og Norge via fragtmand,
GLS, TNT eller ved afhentning. Forsendelse betales af os, undtaget er rackskabe og nødstrømsgeneratorer som sendes ufranko med
fragtmand. Ved ordrer, hvor der ønskes speciel udformning af faktura
og/eller tilsendelse af varer/faktura til udenlandsk adresse (herunder Grønland
og Færøerne), faktureres individuelt ekspeditionsgebyr.
8.
Opstilling, installation og idriftsættelse: Er uden for tilbud medmindre andet er aftalt. Tekniske data, manualer,
vejledninger, software og evt. hjælpeprogrammer er som hovedregel på engelsk.
Sprog som dansk, norsk, svensk og tysk kan forekomme.
9.
Vederlagsfri afhjælpning og reparationer: Den vederlagsfri afhjælpningsperiode er 2 år fra
fakturadatoen. Undtaget er drev (herunder harddiske, SSD og flash), hvor
perioden kan være begrænset til 1 år. I den vederlagsfrie afhjælpningsperiode
skal eventuelle defekte apparater eller dele tilsendes os franko for købers
risiko med tydelig angivelse af faktura nr., fejlens art samt hvilke produkter,
der yderligere medfølger såsom disketter, drev, kabler, manualer o.lign. Udføres
reparation eller udskiftning hos køberen vil
transport-, opholds- og
fortæringsomkostninger være at debitere køber. Reparation finder oftest
sted på vores værksted, hvor reparationstiden er ca. 1 uge eller hos vore
leverandører, hvor varigheden typisk er 60 dage. Reparation udføres aldrig
medens der ventes. Ombytning kan i særlige tilfælde finde sted, men det
forudsætter, at vi forinden har modtaget og afprøvet de defekte varer.
Ombytningstid er min. 6 timer. Ved ombytning vil reklamationsperioden stadig
gælde fra det oprindelige køb. Anmeldelse om fejl under den vederlagsfrie
afhjælpningsperiode må foretages straks efter konstatering, men berettiger ikke
køberen til at tilbageholde betalingen eller dele heraf. Pligten til
vederlagsfri afhjælpning – der ikke dækker almindelig slitage, udskiftning af
sliddele samt justering – omfatter kun de leverede varer og bortfalder ved
overlast, forkert betjening eller hvis der uden vor skriftlige tilladelse
foretages indgreb eller ændringer på varerne. Vi garanterer ikke for
produktfunktioner, hvor tredjeparts udstyr er monteret/installeret. BEMÆRK: Indleveres udstyr til afprøvning/reparation, vil køber blive debiteret
kr. 250,- i afprøvningsgebyr, såfremt der ikke konstateres fejl ved udstyret.
10.
Produktansvar:
I tidsrummet svarende til den ovenfor i pkt. 9 nævnte periode er vi kun
ansvarlige for den skade, som det af os leverede materiel forvolder, hvis det
kan dokumenteres, at skaden skyldes fejl begået af os. Vi hæfter dog aldrig for
driftstab, avancetab, tidstab og andet indirekte tab samt tab af data, herunder
enhver form for tab af programmel, udgifter til omkørsel eller lignende. Vores
ansvar for skade på produkter kan ikke overstige kr. 25.000,00. I det omfang vi
måtte blive pålagt ansvar i forbindelse med den brug – herunder videresalg –
som køber måtte gøre af det leverede materiel, er køber forpligtet til at holde
os skadesløse for det ansvar vi måtte blive pålagt, og i det omfang ansvaret
går ud over de aftalte grænser. Produktansvar ud over vores forsikring dækkes
ikke (kopi af forsikringsbetingelser kan rekvireres). Produktansvar dækker kun
i Norden.
11.
Elskrot
(WEEE)
Jvf. bekendtgørelse nr. 664 af 27.
juni 2005 samt mærkning af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til
artikel 11(2) af direktiv 2002/96/EC
(WEEE). DANBIT tilbyder vores kunder at bortskaffe elskrot i henhold til
gældende lovgivning. Varer som indleveres til DANBIT til destruktion, skal
være påført gyldigt returmærke. Varer uden returmærke vil blive nægtet modtagelse.
12.
Betaling:
Betaling kan ske løbende måned, kontant eller ved forudbetaling. Kredit gives
betinget af rimelige økonomiske forhold, efter vor suveræne vurdering. Ved
overskridelse af betalingsdatoen tillægges fakturabeløbet renter, 0,85% pr. påbegyndt
måned, at regne fra forfaldsdagen. Desuden tillægges rykkergebyr på kr. 150,-
ekskl. moms pr. rykker.
13.
Enhver tvist,
som måtte opstå mellem parterne i forbindelse med aftaler om leverancer af
produkter fra DANBIT A/S herunder fortolkningen af nærværende salgs- og leveringsbetingelser
skal afgøres efter dansk rets regler og med Sø- og Handelsretten i København
som værneting.